Pagajer

Vi har et stort udvalg af pagajer til havkajak 

Forskellige pagajer til havkajak

Vi har pagajer i mange udformninger, men alle kendetegnet ved, at de mere eller mindre er målrettet havkajak. Der er nogle "tommelfinger regler" for længde på pagajen. Men det er ikke nok kun at måle længde. Skivningen har også betydning for hvor lang pagaj du vælger. Lettest at vise når du er i forretningen.
Priser følger materialet, plus lidt for navnet. Sådan er det som regel.
Vi fører primært pagajer med glasfiber eller kulfiber skafter. Det er så lidt de måske er dyrere end med aluskaft, at det er ærgelige penge at spare. Vægten kommer lidt ned, og skaftet er mere behageligt, at holde på. Bladene er plast, glasfiber eller kulfiber - eller en blanding.
Undertiden kombinerer man kulfiber med acryl. Det giver et mere spændstigt blad som er knap så kontant i vandet. Mergner og Aquabound har disse blade hvorimod f.eks. Werner har rene glasfiber/ kulfiberblade.  Det er en smagssag.
Plastblade som f.eks. på TNP giver en smule tungere pagaj, men til gengæld er de umådelig solide. Vi har aldrig haft en klage på en TNP pagaj.
Og endelig er der grønlænderåren fra Gram. Cederlimtræ. Smukke og utroligt funktionelle. Et kapitel for sig.
Alle vores pagajer er enten delbare sådan, at du selv kan sætte skivningen, eller de er 30 grader eller 0 grader.
Dette ud fra en filosofi om, at de fleste havkajakroere, sætter mere pris på blød langtidsroning i stedet for meget aktiv hurtigroning. Og hvis man ror forkert med de meget skivede pagajer, så er der risiko for håndledsskader.
Igen lettest at vise i forretningen. 
Pagajer kan sendes, men fragtprisen er høj for emner over 2 m.

Produkter
Mærker
Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev


Din Indkøbskurv er tom